fredag den 6. september 2013

Layout og kort konkurrence...

Så er konkurrencen klar, og jeg synes selv jeg har fundet nogle gode og spændende udfordringer til jer, som alle skulle have en mulighed for at kunne deltage i.

Reglerne er som følger:

1) At det kun er et layout eller kort pr. opgave man kan indleverer.
2) At der bliver trukket lod mellem de indkomne layouts og kort.
3) Gå til info og få et lod inden du hænger dit arbejde op.
4) Tidsfristen for indlevering er kl.17.00.
5) Du skal selv sørge for at beskytte dit arbejde.


Layoutkonkurrence:

-Man kan deltage med 30x30 og A4
-Det skal kunne ses at skitsen er brugt
 
Layout-opgave 1
 
Lav et layout, hvor kan se at skitsen danner grundlaget for det færdige bidrag.


 
 
Layout-opgave 2
 
Pile i alle farver, størrelser og former. Lav et Layout hvor der er brugt mindst 5 pile i det færdige bidrag, og du må meget gerne udfordrer dig selv med endnu flere pile.
 
 
 
 
Kortkonkurrence:
-Man kan deltage med alle str. og formater.
-Det skal kunne ses at man har taget udgangspunkt i emnet.
 
Kort-opgave 1

Dig & Mig. Lav et kort, hvor kan se at der er taget udgangspunkt i emnet "Dig & Mig" i det færdige bidrag. Det kan være en hilsen, en invitation el. et takkekort.
 

 

Kort-opgave 2

Julekort. Lav et julekort, hvor kan se at der er taget udgangspunkt i julen i det færdige bidrag. Det kan være en hilsen, en invitation el. et takkekort. Derudover skal man bruge en masse knapper, som det kan ses på billedet, som KUN er inspiration.
 



Så vil jeg bare ønske jer rigtig god fornøjelse, og sige, at jeg glæder mig til at se hvad i får ud af de valgte emner.  

torsdag den 5. september 2013

Seneste nyt...

Kære alle sammen...

Som i sikkert har lagt mærke til, så er alting forsinket, og det er fordi jeg har trukket det så langt jeg har kunnet bevidst. Grunden hertil var, at vi var på kanten af en aflysning af hele arrangementet, da der er alt for få tilmeldte, og der skal jo være et vist salg for butikkerne at stille op til. Der er nu lavet en ny model, der gør at vi afholder istedet for at aflyse, og det er at vi kører med 2 butikker istedet for 4. De 2 butikker er Pituring the World, og Scrapper. Jeg er rigtig rigtig ked af at jeg måtte aflyse 2 butikker, og rigtig rigtig glad for at de 2 ovennævnte vil komme og forkæle os med en masse lækkerier.
Jeg håber at i alle har forståelse for dette, da jeg ikke har kunnet finde andre løsninger. jeg er sikker på at vi nok skal få en rigtig hyggelig dag alligevel alle sammen.

Så nu vil jeg igang med at finde gevinster til konkurrencen, som er lige er ved at blive lavet, så hold øje.
Jeg vil også gerne, at jer der gerne vil sidde sammen, sender en mail, og kun fra en af jer, med alle navnene på.
Jeg kan også fortælle, at Cafeteriet endelig er kommet til den beslutning, at vi kan bestille pastasalater og sandwich, som de bestiller udefra. Der skulle blive hængt nogle sedler op på dagen, og der skulle menu, pris og seneste tid på bestillingen være.

Jeg kan mærke at nu hvor beslutningen er taget, og som jeg sidder og skriver dette, at jeg faktisk begynder at glæde mig igen, og at der er løftet et stort åg af mine skuldre.

Knuz til jer alle, glæder mig til at se jer. I er bare de bedste...